Sjove aktiviteter at lave med dit barn

Når man har små børn, så er noget af det bedste i hele verden at kunne give et smil på læben til dem. Det er næsten ligegyldigt, hvor gamle de er: om de er helt små, og netop kun er begyndt i vuggestuen, om de måske er blevet en lille smule ældre og skal til at have deres første skoledag i folkeskolen, eller måske er de sågar blevet så gamle, at de skal til at gå i gymnasiet.

Uanset hvor gamle ens børn er, så er det vigtigt for enhver forælder, at de har det godt og har det sjovt. Derfor finder du her en række ting, du kan lave, som får barnet i godt humør og, som gerne skulle gøre, at de griner, og har det rigtig sjovt.

Det skal lige nævnes, at denne guide henvender sig til forældre med børn under 10 år.

Lære sjove jokes

Det er altid sjovt at kunne fortælle et par gode vittigheder. Dem kan du finde på siden, og når du først har fundet frem til nogle gode nogen, så gælder det om at fortælle barnet dem og dernæst prøve at få ham eller hende til at forstå, hvad der i grunden gjorde, at den var sjov.

Nogle jokes kan godt være under bæltestedet, og derfor er det nok smart at vælge vittighederne og vitserne med omhu, før du går i gang med at fortælle dem.

Fortæl historier

Før barnet skal sove, kan du også fortælle godnat historier. Dette var noget som min far ofte gjorde for mig og min lillesøster, og det var altid en succes. Mange forældre er måske bange for at det kan være svært at finde på historier, men her kan det være en god ide at lade sig inspirere af andre fortællinger. Læs i Politikens artikel her, hvorfor det er vigtigt at fortælle godnat historier til sit barn.

Lær alfabetet

Du kan også lære dine børn alfabetet. Dette er ikke noget, man bare sætter sig ned og laver på en eftermiddag. Det er noget, der kræver masser af tid. Men hvis du kan sørge for, at dit barn lærer det inden skolestart, så har dit barn et godt forspring.

Sådan fejres børnefødselsdagen om sommeren

Hvis dit barn har fødselsdag snart, så skal der helt sikkert til at klargøres en masse ting. Heldigvis så kan man hurtigt få et klart og godt overblik over de forskellige ting, og når man først har det, så kan man begynde at prioritere i, hvad der er vigtigst, for at det bliver så godt som muligt.

Hvis dit barn holder fødselsdag i sommerferien, så kommer her et par tips til, hvordan det bliver en ekstra god fødselsdagsfest. Den danske sommer kan være noget så uforudsigelig, men dette må man bare tage med som en del af charmen, for hvis man satser på, at der kommer godt vejr, så giver det altid mening at lave et par sjove lege, som afholdes udenfor.

Lav en sjov leg udenfor

Så snart gaverne er blevet åbnet og de mange fødselsdagskort er blevet læst højt, så kan man begynde på det, der for mange børn er højdepunktet ved fødselsdagen. Nemlig de mange sjove indslag og lege.

Som sagt så er der et par fordele ved at holde festen om sommeren. Primært for dette er vejret, der gerne skulle have solskin. Hvis man er så heldig at have solskin på den store dag, så kan man lave nogle af følgende ting sammen med sit barn og hans eller hendes kammerater og veninder.

  • Lav en skattejagt.
  • Lav en fangeleg.
  • Spil rundbold.

Som man kan læse er der altså flere forskellige gode ideer, som man kan gøre brug af. At spille rundbold kræver ganske rigtigt, at der er et stort græsareal som man kan benytte, for ellers er det ikke så sjovt, hvis pladsen ikke rigtigt er til det.

Dog skal det siges her til sidst, at som nævnt til at begynde med så kan den danske sommer godt være svær at forudse. Så derfor så kan det være, at du skal planlægge en variant af fødselsdagen, som kan afholdes indenfor, hvis det går helt galt og det styrter ned på selve dagen.

Guide: Tag dine børn med i haven

Har du små børn, kæmper du sikkert med at have tid til både at passe hus og have samt skaffe tid til masser af nærvær med dine børn. Men hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk og ordne praktiske ting sammen med børnene? Tag dine børn med i haven – de vil elske dig for det. Mens du går med den benzindrevne plæneklipper, kan de rive græs eller vande blomster. Her får du vores råd til, hvad dine små hjælpere kan hjælpe dig med i haven.

De tørstige blomster skal have vand

Får vi en tør og varm sommer, kan du være helt sikker på én ting. Vil du gerne have farvestrålende blomster i din have, så skal der vandes. Lad dine børn fylde vandkanden og vande blomsterne. Det ender måske med en vandkamp og vådt tøj, men så længe koncentrationen holder, kan dit barn være med til at redde blomsterne.

Der skal rives og luges i dine bed

Er du krukketypen? Eller har du en række bede, der pibler ukrudt frem i? Så er det bare frem med havehandskerne og riven. Giv dit barn nogle børnehandsker og en børnerive, og giv jer så til sammen at bekæmpe det uønskede ukrudt, som har det med at dukke op igen og igen – også selvom der er tørke (det der, med at ukrudt ikke så nemt forgår, passer tilsyneladende meget godt!).

Plant krydderurter eller blomster sammen

Det er en dejlig og meget hyggelig opgave for små børn at være med til at plante. Der skal både graves og vandes, og de fleste børn synes, at det er spændende at følge med i, når planten vokser. Især hvis de selv har været med til at plante en blomst, en krydderurt, gulerødder i køkkenhaven eller noget helt fjerde.

Gør det til et fælles projekt at klippe hæk

Når far går med hækkeklipperen, vælter der masser af grene og blade ned. Og det er en oplagt opgave for mor og børn at hjælpe til med at få det kørt væk. Alle kan være med uanset alder, og det er meget håndgribeligt at samle op og smide i en trillebør. Og mon ikke også at far er lidt nemmere at lokke ud at klippe hæk, når han får hjælp til at samle op bagefter?

Børn elsker, når I er fælles om tingene. Uanset om det så er at slå græs, klippe hæk eller vande blomster. Og husk at belønne jer selv med en is eller et koldt glas saftevand bagefter – det gør det endnu mere hyggeligt at være i haven sammen!

Gode tips til sommerferien med børn

Endelig kan vi snart skrive ”sommerferie” i kalenderen og børnenes skoleferie står for døren. De fleste forældre ved, hvor meget planlægning en sommerferie med overskud og afslapning kræver. Derfor får du her et par tips til at gå sommerferien i møde med overskud på den praktiske forældrekonto.

Pak en praktisk kuffert

Udover at have sin destination på plads, så er nummer et i enhver ferieplanlægning at pakke en god kuffert. Både til dig selv, din partner og dine børn. En god feriekuffert har tøj til forskellige lejligheder og kan sammensættes på kryds og tværs, for hverdagen med børn om sommeren er bare anderledes.

Til familiens små medlemmer skal du tænke på at mindre børn kan have svært ved at regulere sin egen temperatur, så tænk i kombinationer og lag-på-lag, så du nemt kan lette temperaturen eller dække barnet til, skulle det blive køligt om aftenen. Ved at tænke i praktiske sammensætninger, gør du du din ferie-hverdag med børn meget lettere.

Er destinationen på plads?

Når du som familie skal beslutte din feriedestination, vil du nok opleve at ferierne inden børn er meget anderledes, end ferierne med børn. Der er tusind ting at holde styr på og spontaniteten er ikke som den var før. Det skal dog ikke hindre dig i at planlægge en ferie, som også tilgodeser dine og din partners behov. Tænk i kompromiser og at I stadig også er jer voksne.

Har du små børn, er der ikke så meget at diskutere, når I skal beslutte en destination, men har du større børn, skal du selvfølgelig tage højde for deres ønsker og behov. Sæt jer eventuelt ned som familie og snak ferieønsker i god tid, så I ikke skal stresse med planlægning.

Større børn kan du nemmere tage med på storbyferie, badeferie eller aktivferie, fordi børnene i større grad klarer sig selv. I skal selvfølgelig tænke på at alles behov tilgodeses mest muligt. Til gengæld kan storbyferie med små børn i en varm sommermåned være meget intens, hvis det fx er svært at finde et ordentligt hotel eller at det er svært at komme rundt med en klapvogn/barnevogn.

Vælger I storby med en baby eller tumling, så lav lidt research inden på børnevenlige storbyer med aktiviteter for tumlinger. Legepladser er fx et must til en sommerferie, så de små kan brænde lidt energi af og ikke sidder fastspændt i en klapvogn hele dagen.

Der findes mange gode tips til at opleve storbyer med børn i forskellige aldersgrupper og særligt også, hvis du rejser med baby og skal have madvarer med hjemmefra, som fx modermælkserstatning.

Er du mere til aktiv familieferie?

Nogen gange er det bare nemmere at planlægge en mere aktiv ferie, hvor der er mere frihed og plads til store armbevægelser. Det behøver ikke at være det store trekking-eventyr, når man har mindre eller større børn med, for det er vigtigt at have realistiske forventninger til hinanden.

Hav en god base planlagt i form af en lejlighed, hytte, hus el.lign. så I har et sted at vende tilbage til efter en dagstur. Tænk på at lej en bil, så I kan køre afsted på dagsture eller pak en lille taske til en overnatning i en nærliggende by. Så kombinerer I både byfornemmelse og natur.

Hvad med bilferie?

Mange forældre gruer for en bilferie med deres børn, fordi det kan virke intenst og uoverskueligt at samle familien i en bil og køre en lang distance. Med den rette planlægning og forventninger, skal det nok blive en god oplevelse. Sørg for at indberegn en del pauser til at strække benene og hav rigeligt med underholdning med.

På en bilferie, må man gerne tænke lidt i undtagelser og ud af boksen. Det vil sige, at det måske er en ide at børnene har hver deres tegnefilmsunderholdning el.lign. Så undergår I en del skrig og skrål, hvis der opstår uenighed. Det skal heller ikke kun gå op i skærmunderholdning, for der er mange sjove lege man kan lave i fællesskab i bilen. Kun fantasien og kreativiteten sætter grænser.

Er det første gang I skal på bilferie, er det måske en ide med en Europæisk destination, som ikke ligger uoverskueligt langt væk fra Danmark. Der findes mange tips at hente fra andre familier, som deler deres erfaringer på nettet.

God ferie!

Sådan vælger du et børnevenligt hotel på din ferie

For mange børnefamilier begynder tankerne om årets sommerferie allerede at melde sig helt tidligt på året. Alle, der har børn, ved nemlig, at en tur sydpå godt kan vise sig at kræve noget planlægning.

En børnevenlig ferie behøver dog ikke at være et svært projekt. Læs med i denne artikel, hvor vi beskriver, hvorfor du skal booke et børnevenligt hotel til din næste sommerferie.

Børnevenlige hoteller er ideelle for børn

Er du forælder, ved du med garanti, hvor meget dine børn glæder sig til sommerens ferie. Derfor lægger det dig selvfølgelig på sinde at skabe en dejlig ferieoplevelse for hele familien. Her er børnevenlige hoteller helt klart et godt sted at starte.

Ved at booke dig og din familie ind på et børnevenligt hotel er der nemlig styr på det meste. Her er nem adgang til børnevenlige faciliteter, hvilket gør livet nemmere for dig. Poolen er bl.a. særligt indrettet til at glæde alle børn (og barnlige sjæle). Og restauranterne i området er på samme måde helt gearet til de mindstes behov.

En ferie sydpå behøver på den måde ikke at være en bekymring for dig, da mange børnefamilier hvert år benytter sig af denne spændende mulighed for at få gode og eksotiske ferieoplevelser.

Lad børnene hygge sig – og læn dig tilbage

På mange børnevenlige hoteller er der rig mulighed for at sende børnene ud for at lege. Her findes nemlig børne-guides, der hver dag laver sjove aktiviteter i en børneklub. Før du får set dig om, vil dine børn derfor have en helt flok nye legekammerater, hvilket giver dig god mulighed for at lade dine egne batterier op på solsengen.

Når dine børn hygger sig og kan opsøge legepladser og andet i trygge rammer, er der nemlig ikke andet for end ganske enkelt at slappe af. Og mon ikke du i virkeligheden også kunne bruge en rolig stund?

Er du på udkig efter en børnevenlig ferie, er et børnevenligt hotel sydpå derfor et perfekt sted at starte. Her får du masser af sjov til ungerne – og afslapning til dig selv i dejlige rammer.

Derfor skal du tage dit barn med ud i naturen

Frisk luft er godt for mange ting, og du skylder dit barn, at det kommer ud og får friske, røde kinder hver eneste dag. Det er ikke bare med til at give dit barn en bedre trivsel, det gør det også mere modstandsdygtigt. Læs med og bliv klogere på, hvad frisk luft gør ved dit barn, og få en forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at trække dit barn i tøjet og komme ud i al slags vind og vejr.

Udebørn er lig med glade børn

Flere undersøgelser peger på, at børn der er meget ude, generelt er i bedre trivsel og er mere glade. Hvad enten det vil få dig mere udenfor med dit barn at investere i en praktisk klapvogn til lange gåture eller en barnestol til din cykel, så I kan tage på flere cykelture, så er det bare med at komme i gang. Det gavner både dit barn og dig at tage på ture udenfor, og så er det også en hyggelig fælles aktivitet.

Ophold i naturen nedsætter stress

Børns hjerner kan nemt komme på overarbejde. Det kan både være på grund af larm, mange stimuli på én gang, dårlig stemning i hjemmet eller noget helt fjerde. Når børn – og voksne for den sags skyld – bevæger sig ud i naturen, er det en helt anden slags stimuli, som de bliver udsat for.

Skal vi tro eksperterne, er der ikke meget, der er lige så afstressende som det at bevæge sig ud i naturen, Her er det en helt anden og mere blid slags stimuli, som vi bliver mødt af som eksempelvis træernes rislen i skoven, fuglesang i trætoppene eller bølgende skvulp fra havet. Giv derfor dit barn den gave at gøre ham eller hende dus med naturen, og nyd at gå ture i skoven sammen eller gå ture ved havet og kast sten i vandet.

Udeleg er ofte forbundet med masser af fysisk aktivitet

Mens de mere stille lege i de fleste tilfælde foregår indendørs, er der tit mere bevægelse i de lege, som børn leger udenfor. Hvad enten de finder på at spille fodbold, klatre i træer, cykle eller lege fangeleg, så er det meget ofte lege, som er forbundet med en eller anden form for fysisk bevægelse. Og det siger jo sig selv, at det er sundt for dit barn.

Des mere krudt, dit barn bruger udenfor, des mere krudt får det brændt af, og des mere får det udviklet sin motorik og kropsbevidsthed. Og så er det heller ikke en skrøne, at dit barn sover bedst, når det har fået masser af frisk luft og har fået brugt en masse krudt.

God fornøjelse med at udforske naturen med dit barn!

Derfor skal du bruge tid på børnesange med dit barn

Sang og musik giver både godt humør og nærvær i hverdagen. Des tidligere, du starter med at synge med dit barn, des tidligere vil sang og musik virke som en naturlig del af barnets hverdag. Du opnår en samhørighed med dit barn, der er markant anderledes end den, der opnås, når du taler med det. Det er sanseligt, kraftfuldt og med til at skærpe fantasien.

Både du og dit barn opnår derfor mange fordele ved at synge med dit barn. Du skal ikke frygte for, hvordan det lyder. Du skal i stedet blot synge løs – også selv om du måske ikke selv synes, at det lyder synderligt flatterende. Det er nemlig ikke dét, det handler om. Hvad det derimod handler om er, at dit barn mærker en stærk kontakt og nærvær med dig.

Styrker samvær og spreder glæde

De hovedsagelige årsager til, at du bør synge sammen med dit barn er, at det styrker jeres samvær og spreder glæde hos både dig og dit barn. Børn elsker, når deres forældre synger for dem. Derfor er det ikke noget, du bør gå på kompromis med. Det er der – desværre – mange, der gør, fordi de er af den opfattelse, at de ikke synger godt nok til dette formål.

Børn har ikke nogen interesse i, hvordan du synger. Derfor er det ikke noget, du skal tænke over. Det gør ingen skade, at ordene er forkerte, eller at det hænder, at du synger en kende falsk. Det eneste, der har betydning er, at der opstår en både glad og tæt kontakt, når du synger med dit barn.

Hvad skal jeg synge med mit barn?

Det kan være svært at finde ud af, hvad du skal synge, hvis du gerne vil i gang. Der er dog mange muligheder. Du kan starte med at synge nogle sange fra din egen barndom, som vækker nogle gode minder hos dig. I stedet kan du også involvere dit barn en kende yderligere ved at foreslå, at dit barn kan lære dig en sang fra børnehaven eller skolen.

Det er dog heldigvis også noget, du finder massevis af inspiration til på nettet. Der findes mange sange, der kan synges i fællesskab med børn, og en stor del af disse kan findes ved at klikke her. Det er dog en god idé, at du vælger sange, der tiltaler dit barn i form af både handling, melodi og længde, eftersom dette gør det til en bedre oplevelse for barnet.

Udnyt de stille stunder til at synge sammen

Det er vigtigt, at du udnytter de stille stunder i hverdagen til at synge med dit barn. Det kan være på mange tidspunkter, hvilket bl.a. inkluderer i bilen på vej hjem fra børnehaven, om morgenen på sofaen i weekenderne eller deslige. Der er et væld af muligheder for at synge en sang sammen med dit barn, men det er dog vigtigt, at lade det komme naturligt.

3 gode ideer til aktiviteter for børn i naturen

Børn har godt af at være ud i naturen eller i naturlige omgivelser, da det gør dem bedre motorisk, mindre syge og giver dem en bedre udvikling i forhold til indlæring og fantasi. Derfor er det rigtig godt, hvis de kan komme ud og lege i naturen så ofte som muligt. Men, hvad skal du finde på af aktiviteter?

1. Mærk og tegn

En god aktivitet er mærk og tegn, hvor børnene går sammen to og to. Den ene skal have bind for øjnene, og den anden skal føre. Føreren leder den blinde hen til et smukt sted – det kunne eksempelvis være en træstub eller nogle flotte planter.

Den blinde skal med sine hænder mærke på området og få en fornemmelse af, hvordan der ser ud. Bagefter bliver den blinde ført tilbage, får bindet af øjnene og skal så tegne et kort af, hvordan vedkommende mener, der ser ud. Når kortet er tegnet, skal vedkommende prøve at finde det udvalgte sted.

Fang insekter med sommerfuglenet

En anden god aktivitet er at lade børnene fange insekter med sommerfuglenet. Det kan være flyvende insekter eller insekter der sidder på græsstrå og lignende. De er nemme at fange med et sommerfuglenet, og er også en human måde at gøre det på. Medbring gerne et insektglas, så børnene kan nærstudere de indfangede insekter, inden de slippes fri igen.

Spil musik med instrumenter fra naturen

En tredje aktivitet er at udfordre børnene med at skulle spille en kendt melodi med instrumenter, de kan finde i naturen. Det kan være alt lige fra pinde og græsstrå til træstammer og raslende blade. Giv dem et vist antal minutter til at udvælge melodien, finde instrumenterne og til at øve sig.

Der er mange muligheder for gode og stimulerende aktiviteter i naturen for børn, som ikke koster en krone, og som de kan få tiden til at flyve afsted med. Kun fantasien sætter grænser.

Derfor er tryllekunst en god aktivitet for børn

Der er mange aktiviteter at vælge imellem til børn, og nogle gange kan det være en god ide at skifte fodbolden eller håndbolden ud med tryllerier, da det kræver en anden form for hjerneaktivitet hos dit barn.

Giv dit barn et tryllesæt i gave

Det er ikke for sjov, at man ofte ser at børn får et tryllesæt i gave. Det kan være et sæt, hvor der er de klassiske tricks i som lommetørklædet, der forsvinder, eller måske noget med nogle bolde der skiftet hånd. Disse tricks er simple og lette at lære, og det er lige netop derfor at de kan være gode at give i gave til dit barn, da de hurtigt skal få fornemmelsen af ,at de har mulighed for at snyde deres venner og familie med disse små og hyggelige tricks.

Trylleriet skaber smil

Hvis man har set en tryllekunstner folde sig ud på scenen, vil man hurtigt bide mærke i, hvor mange smil det skaber, og hvor god en oplevelse det ofte er for de tilstedeværende. Det er da også lige netop af denne grund, at det er en god ide at børnene kommer igang så hurtigt som muligt, for jo tidligere de starter jo mere blod på tanden får de!

Er dit barn genert?

En anden vigtig grund til, at tryllekunst kan være så givende og så godt for barnet er, at det tvinges til at være åben og udvikle et kropssprog som andre kan lide. Man kan ikke komme ud som tryllekunstner og være genert og derfor lærer trylleriet barnet at snakke med andre mennesker, og dermed bliver de altså tvunget ud af deres comfort zone på en hyggelig og sjov måde.

5 tips til søndagshygge med dit barn

Weekendtid er lig med familietid, når du har små børn. Og der er ikke noget bedre, end når der ingenting er skrevet i kalenderen. Så kan I lave lige det, som I har lyst til – og der er for alvor dømt kvalitetstid. Men hvad kan I lave af aktiviteter, som ikke kræver, at I skal have penge op af lommen, eller at I skal ud at køre i bil? Det får du en række gode bud på i dette indlæg.

Lav lækkerier i køkkenet

Børn elsker at blive inviteret med inden for i de voksnes verden og deltage i nogle af de gøremål, som de ser mor eller far foretage sig. Tag dit barn med i køkkenet. Bag en kage,  fremtryl lækkerier med en silikonemåtte til bolsjer eller bag pølsehorn. Dit barn vil elske at sætte tænderne i noget, som de selv har været med til at fremstille, og de kan stolt byde resten af familien på en smagsprøve.

Gå en tur i skoven

Det er dejligt for alle parter at komme ud i det fri. At gå en tur uden formål kan have kæmpe værdi, og dit barn vil nyde at mærke, at I ikke er på vej fra A til B, men at I bare kan slentre afsted i jeres eget tempo. Tal om de ting, som I ser i naturen, saml grankogler eller hop i vandpytter. Dit barn vil elske en hyggestund i det fri med dig i hånden.

Lav havearbejde sammen

Det lyder måske banalt, men de små har så godt af at lære at hjælpe til derhjemme. Og de fleste børn vil faktisk synes, at det er sjovt at lave havearbejde sammen med mor eller far. Fej blade sammen med dem, lad dem gå med græsslåmaskinen sammen med dig eller lad dem vande blomsterne. Der er meget at gå i gang med, og de små kan være med til de fleste gøremål i haven.

Læs en bog under et tæppe

Det bedste ved weekend er at have god tid. Glem alt om alle de ting, som du gerne vil nå i løbet af weekenden. Sæt dig i sofaen under et tæppe og læs højt for dit barn. Sådanne hyggestunder skaber skønne barndomsminder, og hvilket barn elsker ikke at få læst sin yndlingshistorie højt?

Tag regntøj på og hop i vandpytter

Alle børn elsker at hoppe i vandpytter – og giver du dig selv lov, vil du sikkert også elske det. Regner det udenfor, så hop i gummirøjserne, tag regntøjet på og løb ud i det. Regnvejr er lig med masser af leg for børn – og dit barn vil elske at have dig med og grine sammen med dig.