Sang og musik giver både godt humør og nærvær i hverdagen. Des tidligere, du starter med at synge med dit barn, des tidligere vil sang og musik virke som en naturlig del af barnets hverdag. Du opnår en samhørighed med dit barn, der er markant anderledes end den, der opnås, når du taler med det. Det er sanseligt, kraftfuldt og med til at skærpe fantasien.
Både du og dit barn opnår derfor mange fordele ved at synge med dit barn. Du skal ikke frygte for, hvordan det lyder. Du skal i stedet blot synge løs – også selv om du måske ikke selv synes, at det lyder synderligt flatterende. Det er nemlig ikke dét, det handler om. Hvad det derimod handler om er, at dit barn mærker en stærk kontakt og nærvær med dig.
Styrker samvær og spreder glæde
De hovedsagelige årsager til, at du bør synge sammen med dit barn er, at det styrker jeres samvær og spreder glæde hos både dig og dit barn. Børn elsker, når deres forældre synger for dem. Derfor er det ikke noget, du bør gå på kompromis med. Det er der – desværre – mange, der gør, fordi de er af den opfattelse, at de ikke synger godt nok til dette formål.
Børn har ikke nogen interesse i, hvordan du synger. Derfor er det ikke noget, du skal tænke over. Det gør ingen skade, at ordene er forkerte, eller at det hænder, at du synger en kende falsk. Det eneste, der har betydning er, at der opstår en både glad og tæt kontakt, når du synger med dit barn.
Hvad skal jeg synge med mit barn?
Det kan være svært at finde ud af, hvad du skal synge, hvis du gerne vil i gang. Der er dog mange muligheder. Du kan starte med at synge nogle sange fra din egen barndom, som vækker nogle gode minder hos dig. I stedet kan du også involvere dit barn en kende yderligere ved at foreslå, at dit barn kan lære dig en sang fra børnehaven eller skolen.
Det er dog heldigvis også noget, du finder massevis af inspiration til på nettet. Der findes mange sange, der kan synges i fællesskab med børn, og en stor del af disse kan findes ved at klikke her. Det er dog en god idé, at du vælger sange, der tiltaler dit barn i form af både handling, melodi og længde, eftersom dette gør det til en bedre oplevelse for barnet.
Udnyt de stille stunder til at synge sammen
Det er vigtigt, at du udnytter de stille stunder i hverdagen til at synge med dit barn. Det kan være på mange tidspunkter, hvilket bl.a. inkluderer i bilen på vej hjem fra børnehaven, om morgenen på sofaen i weekenderne eller deslige. Der er et væld af muligheder for at synge en sang sammen med dit barn, men det er dog vigtigt, at lade det komme naturligt.